Måske genkender du det: Når nogen deler noget sårbart, får vi ofte lyst til at fixe, løse eller komme med gode råd. Men når vi tænker efter, er nogle af de bedste samtaler, vi har haft, netop dem, hvor nogen lyttede – og vi gik derfra med følelsen af at være hørt og set. I denne blog deler Rune von Weydenberg Kærlet fire råd til, hvordan vi kan blive bedre lyttere – derhjemme, i vores relationer og i mødet med mennesker i både sorg og glæde.
Forestil dig et menneske, der har mistet alt. Familie. Helbred. Fremtid. Sådan møder vi Job i det Gamle Testamente – sønderbrudt og forvirret, midt i et liv, der er faldet fra hinanden.
Men midt i sin lidelse beder han ikke om råd, prædikener eller gode forklaringer. Han beder om én ting:
"Hør dog på, hvad jeg har at sige, lad det være den trøst, I kan give mig." (Job 21,2)
Job længes efter at blive hørt. Ikke fikset. Ikke formanet. Bare mødt med et lyttende øre og et hjerte, der tør være med i smerten og sorgen over det, han har mistet.Det er så menneskeligt – og så genkendeligt. Hvor ofte har vi ikke selv tænkt: “Du behøver ikke løse det – bare vær her med mig.”
Jeg må indrømme: Jeg er selv en af dem, der lynhurtigt hopper over i løsnings-mode. Især derhjemme. Når min kone begynder at dele noget, hun kæmper med, så er min indre mekaniker allerede i gang med at finde skruenøglen frem: “Har du prøvet at…? Hvad med at…? Du skal da bare sige fra!”
Men her er sagen: Hun beder ikke om løsninger. Hun beder om ører. Og hjerte. Og jeg er i gang med at tilbyde skruetrækkere.
Det er ikke fordi, vi som mænd – eller mennesker i det hele taget – vil være dårlige lyttere. Vi vil gerne hjælpe. Vi vil gerne gøre noget. Men netop dér ligger faldgruben: Vi tror, vi skal gøre noget, når det vigtigste faktisk er at være noget. Være til stede. Være nærværende. Være en, der tåler stilheden og tør blive i smerten – uden straks at fixe den.
At lytte er langt vigtigere end at have de rigtige svar. Jeg vil alligevel forsøge i denne blog at tage skruetrækkeren frem og give fire råd til at blive en bedre lytter:
-
At lytte er at vise opmærksomhed
-
At lytte er at træde et skridt til side – uden at miste sig selv
-
At lytte er at ønske den anden det godt
-
At lytte er at rumme
1. At lytte er at vise opmærksomhed
Når du virkelig lytter til et andet menneske, siger du uden ord: “Du betyder noget. Jeg ser dig.” Opmærksomhed er en form for kærlighed i praksis – det er at være til stede med sin tid, sin krop og sin interesse.
Lytte Tip #1 – Lav en aftale, når noget vigtigt skal deles
Hvis du har noget sårbart eller vigtigt på hjerte, så prøv at lave en lille “lytte-aftale” i stedet for at lade som om, du er til stede midt i kaosset af madpakker, vasketøj og nyhedsopdateringer.
Eksempel: “Kan vi snakke om det i aften, når børnene sover?”
Det lyder simpelt – og det er det. Men det gør en kæmpe forskel. Når vi laver en aftale om at tale sammen på et tidspunkt, hvor begge har lidt ro og plads i hovedet, øger vi chancen for at blive hørt – og forstået.
Det fjerner også følelsen af afvisning. For hvis din partner eller ven er mentalt fraværende i øjeblikket og ikke kan tage imod det, du vil dele, kan det ellers føles som: “Du gider ikke høre på mig.”
En lille aftale er et stort skridt mod ægte lytning.
Bloggen giver et indholdsmæssigt indblik i vores foredrag. Klik på billedet for at læse mere.
2. At lytte er at træde et skridt til side og give plads til den anden
Lytning handler ikke om at blive helt usynlig – men om at vælge bevidst ikke at tage hele scenen selv. Det kræver noget af os, for vi elsker (hvis vi er helt ærlige) at blive hørt. At sige noget klogt. At føle os vigtige. Og nogle gange... ja, så bliver vi simpelthen lidt forelskede i vores egen stemme.
Men som Henri Nouwen så smukt formulerer det i sin bog Reaching Out:
“At lytte er den højeste form for gæstfrihed.”
Når vi lytter, åbner vi døren til vores indre rum og siger: “Værsgo, her er der plads til dig.”
Det er ikke altid nemt. Især ikke hvis man brænder for samtalen, lige har fået en god idé, eller kender en historie, der matcher perfekt. Men god lytning kræver, at vi øver os i at slippe kontrollen – bare lidt – og lader den anden tage ordet, styre tempoet og udfolde sit perspektiv.
Lytte Tip #2 – Giv ordet tilbage, når du kommer til at afbryde
Du må gerne byde ind. Du må gerne dele. Lytning betyder ikke, at du skal forsvinde. Men vær opmærksom på balancen.
Et simpelt trick er at bruge en sætning som: “Nu afbrød jeg vist... hvad var det, du var i gang med at sige?”
Den slags små replikker er guld værd. De viser ydmyghed, respekt og et oprigtigt ønske om at høre den anden færdig – og de skaber tryghed i samtalen.
At træde et skridt til side er ikke at miste sig selv. Det er at give plads – og tillid – til den anden. Og det kan være med til at forvandle en samtale fra overflade til forbindelse.
3. At lytte er at rumme den anden
At lytte handler ikke kun om at høre ordene – det handler om at kunne være med det, som bliver delt. Når vi virkelig rummer den anden, betyder det, at vi ikke bliver overvældet eller løber væk, bare fordi samtalen bliver svær, sårbar eller fuld af følelser. Vi bliver stående. Ikke for at overtage eller løse – men for at tåle.
At rumme nogen er som at sige: “Det, du oplever, har plads her. Jeg kan godt være i det sammen med dig.”
Det er et stille men kraftfuldt nærvær, som skaber tryghed og lindring for den, der deler.
Og lad os være ærlige: Det er ikke altid let. Nogle historier er tunge. Nogle følelser rammer os, fordi de minder os om vores egne sår. Og nogle gange føler vi os simpelthen bare... trætte.
Men netop derfor er det vigtigt at øve os i at rumme – og samtidig passe på os selv.
Lytte Tip #3 – Spejl følelser og pas på dig selv Når nogen deler noget stærkt følelsesmæssigt, så prøv at spejle deres reaktion. Ikke ved at kopiere den, men ved at møde dem dér, hvor de er – med passende tone, mimik og respons.
Eksempel: Hvis en ven siger: “Jeg føler mig fuldstændig alene lige nu,” ...så er det ikke tid til at smile og skifte emne. Det er tid til at sige: “Det giver mening, du føler dig sådan – det lyder virkelig ensomt.”
Men husk også: Det kræver noget af dig at være den, der lytter til andres smerte. Du er ikke en følelsesmæssig skraldespand. Derfor: Giv dig selv pauser. Gå en tur. Lyt til musik. Bed. Tal med nogen. Løft dig selv, så du igen kan være til stede for andre – uden at miste dig selv i processen.
At rumme er ikke at bære det hele for den anden. Det er at sige: “Du er ikke alene med det her.”
Og det, i sig selv, kan være helende.
4. At lytte er at ønske den anden det godt
Under min terapeutuddannelse var der én sætning, som vores uddannelsesleder, Trine Marie Sand, gentog som et slags mantra:
“Gå over broen til den, du snakker med – og ønsk dem det godt.”
At lytte handler ikke kun om teknik. Det handler ikke om at nikke på de rigtige tidspunkter eller at kunne sige “mmm-hmm” i passende rytme. Det handler i bund og grund om hjertets holdning: Ønsker jeg den anden det godt?
Bonhoeffer, en tysk luthersk præst og teolog, sagde det sådan:
“Kærligheden til dit medmenneske begynder, når du lærer at lytte til dem.”
Når vi lytter med et godt hjerte, mærkes det. Den anden kan fornemme, at du ikke er her for at dømme, kontrollere eller analysere – men for at forstå og løfte.
Det er det, Carl Rogers kaldte “ubetinget positiv agtelse”. At have ubetinget positiv agtelse betyder, at vi vælger at se den anden med venlige øjne. Vi lytter med tro på, at der er noget værdifuldt i dem – også når de ikke selv kan se det.
Tips – Lad ikke kærlige ord gå tabt
Har du nogensinde siddet i en samtale og tænkt noget virkelig godt om den anden – men ikke fået det sagt? “Hold op, hvor tager du det her flot.” “Jeg er imponeret over, hvordan du håndterer det.”
Sådan nogle ord er små lysglimt i mørket. De varmer mere, end vi aner. Så lad være med at brænde inde med dem – få dem sagt! Ikke som floskler, men som ægte anerkendelse. Det er en del af god lytning. Det er empati i handling.
Empati – den bro, vi går over Når vi lytter empatisk, gør vi præcis det, Trine sagde: Vi går over broen til den anden. Ikke for at flytte dem, men for at stå sammen med dem og se verden fra deres side.
Det betyder også, at vi ikke bare spejler – vi hjælper også med at løfte. Vi siger ikke: “Ja, det er også forfærdeligt – punktum.” Men måske: “Jeg kan godt forstå, du har det sådan. Tror du, der er noget, der kunne give lidt ro midt i det?”
Empati er ikke medlidenhed. Det er nærvær med håb.
Kommentarer