Et livsbekræftende foredrag om at finde troen, håbet og styrken når modgang melder sig i hverdagen
Mette Holbæk Christiansen
Den startede den 31. juli 2012, hvor jeg vågnede ved at min venstre arm sov og gjorde ondt, åh jeg har nok bare lagt forkert var min første tanke, op og i gang. Men det blev ved og endda være. Næste dag lå jeg på intensiv afdeling på OUH, lam fra top til tå, i respirator, det eneste jeg kunne var at høre og forstå alt. Da det endelig gik fremad og jeg havde være ude af respiratoren i knap 1 døgn, får jeg en lungeemboli som resulterer i 4 hjertestop. Halvandet døgn var jeg væk, jeg husker ikke andet end at det var lyst, ingen smerter, et rart sted at være ….
Det blev til 3,5 måned på hospitalet. Kom derefter hjem til et helt andet liv, en helt anden hverdag. Det bedste var, at jeg endelig var hjemme igen ved mine børn, som på det tidspunkt var 13 og 15 år og som hele vejen igennem havde været min motivation for at kæmpe og træne.
Jeg blev tilkendt førtidspension, det var okay for så kunne jeg fokusere fuld tid på min genoptræning og snart vende tilbage til mit gamle aktive liv, men sådan skulle det ikke gå.
MS kan ikke trænes væk og der skulle et 4 ugers ophold på sclerosehospitalet året efter til, inden jeg lærte og accepterede dette. Men derfor behøver livet jo ikke at blive kedeligt.
Gennem de sidste 10 år har jeg haft MS som en tro følgesvend. Et liv fyldt med bump på vejen.
Der er ingen af os som kommer gennem livet uden bump, det vigtigste er, om vi har gode ”støddæmper”, det har jeg, de bedste, nemlig Jesus.
Herren giver mig styrke – I mig selv er jeg svag!!
Lige nu er jeg i gang med en bachelor i teologi på Mariager Højskole, total selvforkælelse for mig. Dette er muligt, da jeg kun skal fokusere på mine studier og mig selv og kan slippe alt andet. Mine fantastiske børn og venner er en kæmpe støtte for mig i min hverdag og jeg er så heldig, at der kommer nye venner til.
Jeg har mærket gennem mit liv, at Herren ikke bare er en gæst som kommer og går, han tager bolig i os – hvis vi giver ham lov!
Og selvfølgelig har jeg også være frustreret og tænkt, hvorfor mig?
Men han giver mig så meget og jeg er taknemmelig for alt det jeg har og alt det som jeg får lov til at opleve.
Mit liv er bestemt ikke kedeligt og ingen skal have ondt af mig.
Jeg er helbredt!
Praktisk information
- Foredraget varer ca 30-45 timer
- Foredraget koster 1200 kr. + kørsel
- Du booker foredraget ved at skrive en mail på mail@relationerførst.dk
Write your text by editing it directly on this page.
Write your text by editing it directly on this page.